
UFC 322 står for døren, og som vi er vant til fra UFC, gemmer de de fedeste kampe til sidst.
For ikke kun hovedkampen er en til historiebøgerne, men resten af kortet har også flere kampe, der garanterer fyrværkeri.
Hovedkamp: Jack Della Maddalena vs. Islam Makhachev (Welterweight)
Dette er kampen, som alle har snakket om i månedsvis.
Jack Della Maddalena er den nye mester i Welterweight, efter han vandt mesterskabet i maj tidligere i år. Jack har været ubesejret i 18 kampe, har vundet 12 på knockout, hvoraf 8 i første runde.
Du kan derfor roligt sige, at Della Maddalena er en farlig fighter… uanset hvem der står over for ham.
Over for ham står manden, der måske er på vej til at skrive historie: Islam Makhachev.
Den tidligere Lightweight-mester fra Dagestan er kendt for sin nådesløse, kvælende brydestil. Når han har fat i dig, slipper han heller ikke.
Men han er mere end bare en stærk bryder. Islam er på verdensklasse på alle områder og måske den mest komplette fighter, der går rundt i UFC lige nu.
Hvis han formår at vinde over Della Maddalena, vil han gå ind i historiebøgerne som en af de bedste MMA-fightere i sportens historie.
Men spørgsmålet er altså… lykkes det?
Islam har absolut ingen let udfordring i Jack, og mange satser på en knockout-sejr til mesteren.
Uanset hvilken fighter du foretrækker, og hvem der må vinde, er én ting sikker: Dette er en af årets fedeste matchups.
Nysgerrig på resten af eventet? Tjek det komplette main card nedenfor.
Komplet hovedkort:
-
Jack Della Maddalena vs. Islam Makhachev (Titelkamp)
-
Valentina Shevchenko vs. Zhang Weili (Titelkamp)
-
Sean Brady vs. Michael Morales
-
Leon Edwards vs. Carlos Prates
-
Beneil Dariush vs. Benoît Saint Denis
Sådan ser du det:
I Danmark kan du se UFC 322 live via HBO Max, og main card starter kl. 04:00 søndag morgen den 16. november.
P.S. Er dit udstyr klar til en opgradering? Tjek de bedste Black Friday-tilbud her.